Art by Løgager
Ditte Løgager Pedersen

Om kunstneren

Ditte Løgager Pedersen

Mine billeder hopper mellem det naivistiske og det naturalistiske – fra finurlige motiver med skæve smil, udtryksfulde øjne og talestreger, der simulerer det, der ikke altid bliver sagt højt, men som man godt kan gætte, til små påfund med fugle, fisk, engle og andre væsener, og videre til de ganske naturtro billeder.

De første er lavet for at sprede glæde og humor, et kick til fantasien og med en lille krølle, der får beskueren til at tænke: „Nå, det var da en mærkelig idé, men det kan jeg nu godt lide.“

De naturalistiske billeder opstår af fascinationen ved ganske enkelt at kunne gengive det, jeg ser, og de rummer en anden form for skønhed, ro og nærvær.

Tilsammen afspejler det min lyst til både at lege med udtrykket og fordybe mig i virkeligheden.

Jeg har altid tegnet og har elsket at tegne og fortælle historier. De seneste år, efter et aktivt arbejdsliv, har jeg endelig fået tid og mulighed for at udstille mine værker i kunstforeninger og på forskellige messer.

Udtryk
Naivistisk og naturalistisk
Teknik
Akryl på lærred
Udstiller
Kunstforeninger og messer
Postkort
15×15 cm med kuvert

Kontakt

Interesseret iet maleri?

Hvis du eller I er interesseret i et maleri, så kontakt mig på telefon eller mail.